Hvem er vi?

Aircon Teknik A/S blev etableret den 1. december 2016 i en fusion mellem selskaberne FK Teknik A/S og Air-con Danmark A/S.

Formålet med fusionen er at kunne tilbyde vores kunder i kølebranchen et endnu bredere sortiment af køle, klima- og ventilationsprodukter til både kommercielt og industrielt brug.

Aircon Teknik repræsenterer på alle væsentlige produktområder førende danske- og udenlandske producenter, der er nøje udvalgt og altid opfylder de højeste krav og standarder til driftssikkerhed, kvalitet og bæredygtighed. Vi er stolte af at kunne tilbyde vores kunder markedets bedste og mest innovative produkter til særdeles konkurrencedygtige priser.

Kvalitetsprodukter kræver en faglig korrekt installation, og vi har taget en bevidst beslutning om udelukkende at samarbejde med autoriserede installatører. I større projektforløb tilbyder vi desuden at besøge projektudbyderen eller den direkte slutbruger sammen med den autoriserede installatør for at give en introduktion til produkterne og deres anvendelse.

Rådgivning er derfor et utroligt vigtigt element i den ydelse, vi tilbyder og leverer til vores kunder. Vi rådgiver blandt andet om energioptimering, dimensionering af anlæg og sparring generelt under hele forløbet.

For at kunne rådgive vores kunder bedst muligt har vi sammensat et team af dygtige medarbejdere og tilført virksomheden en lang række nye kompetencer, som i højere grad giver os mulighed for at trække på specialistviden inden for flere forskellige fagområder.

I Aircon Teknik betragter vi vores kunder som livsnerven i vores forretning, og ved at gøre dem til ambassadører for virksomheden gennem positive og værdiskabende kundeoplevelser kan vi også i fremtiden sikre vores berettigelse og eksistensgrundlag.

Tilføjer vare til kurv...

Accept cookies from this site

This website uses cookies to track your behavior and to improve your experience on the site

You can always delete saved cookies by visiting the advanced settings of your browser

Do not accept cookies Only accept functional cookies Accept all cookies