toolsMenuPhone Tlf: +45 86 34 51 11
toolsMenuEmailIcon salg@airconteknik.dk

Udvikling og glæde på arbejdspladsen

Alle medarbejdere i Aircon Teknik er enige om, at stilstand er lig tilbagegang, og samarbejde er derfor et væsentligt element i vores dagligdag. Vi er et team, der kun kan skabe vedvarig succes, hvis alle trækker i samme retning. Vi er fælles om at løfte arbejdsopgaverne i flok, men vi tager naturligvis også hensyn til den enkelte medarbejders særlige ønsker og behov.

Medarbejdernes personlige og faglige udvikling er en af de vigtigste forudsætninger for, at vi også i fremtiden kan tilbyde en professionel rådgivningsydelse og levere skræddersyede løsninger til vores kunder. Vi har derfor et stort fokus på, at vores medarbejdere hele tiden udvikles og tilegner sig et endnu højere kompetence- og vidensniveau, da det også er med til at udvikle os som virksomhed.

I Aircon Teknik arbejder vi med motiveret medarbejderudvikling. Vi giver den enkelte medarbejder mulighed for selv at være med til at bestemme, hvilke kompetencer, der skal udvikles. Udvikling og efteruddannelse af medarbejderne skal naturligvis modsvare virksomhedens behov, men vi tilbyder blandt andet:

·         Intern oplæring og træning

·         Efteruddannelse

·         Coaching

·         Kurser

Udviklingen af vores medarbejdere sker også medarbejderne imellem. Vi sidder i et åbent kontormiljø, som giver gode muligheder for konstruktiv og professionel sparring om hverdagens mange spændende og udfordrende arbejdsopgaver i kølebranchen.