toolsMenuPhone Tlf: +45 86 34 51 11
toolsMenuEmailIcon salg@airconteknik.dk

Kølebranchens mest kompetente samarbejdspartner

Aircon Teknik er en innovativ, miljøbevidst og værdiskabende forretningspartner, som siden 1956 har leveret inspiration, viden, rådgivning og kvalitetsprodukter til både store og små virksomheder i den danske kølebranche. Foruden professionelle fagfolk i kølebranchen henvender vi os også til rådgivende ingeniører, VVS-installatører og elektrikere.

Vi tilbyder et stort udvalg af klimaanlæg og varmepumper, kølekomponenter, ventilationsprodukter samt serviceudstyr og værktøj fra førende danske og udenlandske producenter som eksempelvis Danfoss, Panasonic, Walter Roller, GEA Bock, Wolter GmbH og Refco.

Vores helt store ambition er at blive betragtet for at være den mest kompetente samarbejdspartner på markedet. Derfor er rådgivning, sparring og teknisk produktsupport vigtige elementer i den service, vi yder til vores kunder hver eneste dag. Vi har sammensat et team af dygtige fagspecialister, der er dedikerede til ét formål; at gøre dit arbejde og din arbejdsdag lettere.

AKB
ISO9001

ISO9001-Certificering

ISO9001 er et kvalitetsledelsessystem, der fokuserer på virksomhedens forretningsgange og interne processer og omfatter blandt andet kvalitetsledelse, produktdesign, kundebehandling, dokumentkontrol, intern oplæring, intern revision og ledelsesevaluering.

Certificeringen er en blåstempling af vores virksomhed og tydeliggør vores ambition om at skabe en sund og driftssikker forretning. Vi arbejder løbende på at optimere vores forretningsgange, så vi altid er i stand til at levere de produkter og services, vores kunder efterspørger, og som opfylder deres krav til en moderne leverandør i kølebranchen – såvel som myndighedernes.

Vi er også medlem af Kølebranchens Miljøordning og Autoriserede Køle- & Varmepumpefirmaers Brancheforening, hvor vi optræder på listen for ISO-certificerede (og godkendte) virksomheder.

Aircon Tekniks historie

Aircon Teknik blev etableret den 1. december 2016 i en fusion mellem de to selskaber FK Teknik og Air-Con Danmark.

Job og karriere

Sundhed, trivsel og medarbejderudvikling er med til at skabe de bedste rammer for en god og velfungerende arbejdsplads. 

Social ansvarlighed

I Aircon Teknik er vi bevidste om vores ansvar og forpligtelser overfor miljø og samfund. Læs vores ansvarlighedspolitik her.

Værdigrundlag

Vi har udarbejdet et fælles grundlag for, hvordan vi driver forretning og sikrer vores berettigelse i kølebranchen i fremtiden.