toolsMenuPhone Tlf: +45 86 34 51 11
toolsMenuEmailIcon salg@airconteknik.dk


Etablering af Aircon Teknik A/S

Aircon Teknik blev etableret den 1. december 2016 i en fusion mellem de to velrenommerede selskaber FK Teknik og Air-Con Danmark. Vores rødder i den danske kølebranche strækker sig helt tilbage til 1956, og vi har meget stolte traditioner, som vi værner højt om. Selvom navnet er relativt nyt, viger vi ikke fra vores grundlæggende værdier.

Formålet med sammenlægningen er at kunne tilbyde vores kunder i kølebranchen og det danske erhvervsliv et endnu bredere sortiment af klimaanlæg og varmepumper, kølekomponenter og ventilationsprodukter. Vi har forenet det bedste fra to verdener og råder nu over en lang række nye ressourcer og medarbejderkompetencer, som i højere grad giver os mulighed for at trække på specialistviden inden for de fagområder, vi beskæftiger os med. 

Aircon Teknik har gennemgået en rivende udvikling de seneste år, og vi er i dag en af de største aktører på markedet. Vores referenceliste er lang og omfatter både store og små virksomheder i Danmark. Vi er kundernes foretrukne servicepartner.


En del af Beijer Ref

Aircon Teknik er i dag en del af den svenske koncern, Beijer Ref AB.

Beijer Ref indtager en markedsposition som en af verdens førende kølegrossister og opererer i mere end 30 forskellige lande.

Koncernens ambition er at skabe et globalt netværk af forhandlere til distribution af teknologibaserede og miljøvenlige produktløsninger inden for køling, opvarmning og ventilation.

Beijer Ref repræsenterer nogle af verdens førende brands inden for disse produktområder.


Beijer Ref-koncernen i tal

● 330 afdelinger i 33 forskellige lande

● 100.000 forskellige produktartikler

● 1.200 leverandører

● 60.000 kunder

Hvis du ønsker yderligere information om Beijer Ref,

henviser vi til koncernens officielle hjemmeside:

www.beijers.com.